24. juni 2009

Saxo Bank

Installation af audio- og videoteknologi

Saxo Bank A/S er en af Danmarks hurtigst voksende investeringsbanker. Banken er grundlagt i 1992 og har hovedsæde i Hellerup. Siden starten i 1992 har Saxo Bank oplevet en utrolig vækst, og har i dag en stærk position på de globale kapitalmarkeder inden for online investering. Saxo Bank har endvidere afdelinger i London, Singapore, Marbella, Paris, Zürich, Geneve, Japan og et repræsentationskontor i Beijing. Banken tilbyder handel med aktier, valuta, CFD-kontrakter, futures, optioner, obligationer og andre derivater samt porteføljeforvaltning via handelssystemet SaxoTrader.  Saxo Bank har ligeledes gjort meget ud af eksponering af banken bl.a. igennem TV-produktion af analytikernes vurdering af finansmarkederne.  

TV Produktion og audiotorium

En af landes mest innovative banker, Saxo Bank,  har installeret avanceret audio- og videoteknologi i det nye hovedsæde i Hellerup, nord for København. Saxo Bank valgte Aalborg virksomheden AVIT-Systems til at implementere den nyeste teknologi til tv -produktion samt audio- og video-løsninger til virksomhedens auditorium.
Hvis man for blot få år siden havde sagt, at alle kunne være med på ”en kigger”, når en investeringsbank holder interne møder omkring udviklingen i de finansielle markeder, ville man ikke have troet det. Ikke desto mindre kan man finde Saxo Banks interne daglige briefing til analytikere og dealere – kaldet ”market call” på YouTube få minutter efter mødet er afholdt.  
 
Se et ”market call” fra Saxo Bank på YouTube her: http://www.youtube.com/watch?v=MDjqqvL_8BA

Video og redigeringsfaciliteterne er designet af AVIT-Systems systemkonsulenter, som har udvalgt de bedste produkter på markedet og integreret systemerne til en topprofessionel løsning der understøtter Saxo Banks behov for et professionel TV-produktions workflow. Saxo Banks analytikere leverer dagligt flere indslag om finansmarkederne til bl.a. TV2, DR, TV2 News, Børsen TV, Bloomberg, CNBC og Reuter. Indslag som alle  produceres i bankens TV-studie. Afhængig af udviklingen på finansmarkederne kan Saxo Bank dagligt levere flere indslag til førnævnte TV-stationer som sender indslaget flere gange. På denne vis eksponeres Saxo Bank flere gange dagligt ikke blot på de danske TV-stationer, men også globalt på flere internationale finanskanaler. Chefen for Saxo Banks TV-produktion Jesper Petersen oplyser, at med etablering af egne produktionsfaciliteter kan Saxo Bank i løbet af ganske få minutter være i æteren, hvis der opstår en situation som påvirker finansmarkederne. Netop denne adræthed til at være først med det sidste og den eksponering det giver i markedet har været grundstenene, da Saxo Bank besluttede at etablere TV-studie. Jesper Petersen understreger at vigtigheden for Saxo Bank i at bruge internettet som kommunikationsmedie både internt og eksternt. Med det nye videokonference udstyr installeret af AVIT-Systems kan Saxo Bank f.eks. i forbindelse med paneldebatter i andre afdelinger,  trække på kompetencer placeret  på hovedkontoret i Hellerup.

Ligeledes spår Jesper Petersen en stor fremtid for alle former for video-kommunikation via Internettet fra Saxo Bank. F.eks. benytter Saxo Bank allerede ”video-letters” til flere kundesegmenter. Kunderne modtager e-mail indholdende 1-2 minutters videosekvens. Saxo Banks kundedatabase består af internationale kunder fordelt over hele verden. I Saxo Banks hovedsæde er der ansat mange forskellige nationaliteter, hvilket betyder at kinesiske, japanske og russiske kunder modtager video-letters på deres modersmål. Saxo Banks analytikere og dealere er naturligvis ikke trænede studieværter, men her hjælper en teleprompter til at indslaget fremstår særdeles professionelt. TV-udstyret benyttes også til produktion af Saxo Banks promotionfilm, som producers i 15 forskellige sprogversioneringer.       


Redigeringsrum og studie hos Saxo Bank

TV-facilitetene benyttes også til corporate communication. F.eks. når Saxo Bank  ønsker informationer ud til alle medarbejdere i de 8 afdelinger verden over. Medarbejderne kan på virksomhedens intranet se et streamet signal fra hovedkontoret i Hellerup. Jesper Pedersen fortæller, at der er af afgørnde betydning at at samtlige medarbejdere får samme informationer samtidigt samt at det naturligvis øger medarbejdertilfredsheden at man “realtime” får informationer fra ledelsen uanset om man sidder i afdelingen i Beijing eller på kontoret i Paris.    

 
Saxo Banks studievært i gang med at producere tv-indslag

Projektforløbet  

AVIT-Systems projektleverance til Saxo Bank blev implementeret i et parallelt forløb med bygning af Saxo Banks domicil i Hellerup. Forløbet har således stillet store krav til AVIT-Systems projektstyring, da projektets faser har haft afhængigheder til andre leverandørers leverancer. Projektet har således strukket sig over en periode på 1½ år, og AVIT-Systems har overholdt samtlige milepæle i projektleverancen. AVIT-Systems projektmodel tilsikrede, at projektforløbet blev gennemført på struktureret vis. Projektet bestod af en række forskellige opgaver fra kabeltræk til systemintegration af avancerede systemer. I løsningen indgår udstyr fra leverandører som Avitech, Sony, Panasonic, Telex, Yamaha, Sennheiser, DPA mfl.

Jesper Petersen udtaler, at AVIT-Systems under hele projektforløbet har stillet med et hold af meget professionelle teknikere og systemkonsulenter. Jesper fremhæver endvidere, at AVIT-Systems projektteam har været løsningsfokuseret under hele projektforløbet.  

 
AVIT-Systems projekchef Jørn Rønnow (tv.) overdrager TV-producktionsfaciliteterne til Jesper Petersen (th.) fra Saxo Bank